Jeg slæbte varmeapparatet hen til min udendørs arbejdsbænk og tilsluttede Hab’ets strømforsyning. Derefter satte jeg det ind i landingsmodulet, hvor batteriet plejede at være.
Nu venter jeg bare. Og håber.
LOG NOTAT: SOL 96
Jeg havde virkelig håbet, at jeg ville vågne op til et fuldt fungerende landingsmodul, men så heldig var jeg ikke. Dets high-gain antenne var præcis i samme position, jeg sidst så den i. Hvorfor spiller det en rolle? Nu skal I høre …
Hvis landingsmodulet kommer til live igen (og det er et stort ’hvis’), vil det prøve at etablere kontakt med Jorden. Problemet er, at ingen sidder og lytter efter det. Det er jo ikke sådan, at Pathfinder-teamet bliver hængende hos JPL for det tilfælde, at deres for længst døde sonde skulle blive repareret af en vildfaren astronaut.
Deep Space Netværket og SETI er mine bedste bud på, hvem der vil være i stand til at opfange signalet. Hvis en af dem fangede et blip fra Pathfinder, ville de give JPL besked.
JPL ville hurtigt regne ud, hvad det handler om, især når de triangulerer signalet til mit landingssted.
De ville fortælle landingsmodulet, hvor Jorden er, hvorefter det ville dreje high-gain antennen i den angivne retning. Det er derfor, jeg kan se på antennens vinkel, om den har forbindelse.
Indtil videre sker der intet.
Der er stadig håb. Utallige årsager kan forsinke tingene. Roverens varmeapparat er lavet til at opvarme luft i en atmosfære, og den tynde marsluft er stærkt hindrende for dens evne til at arbejde. Elektronikken skal nok også bruge mere tid til at varme op.
Desuden er Jorden kun synlig om dagen. Jeg ordnede (forhåbentlig) landingsmodulet i går aftes. Det er morgen nu, så størstedelen af den mellemliggende tid har været nat. Ingen Jord at se.
Sojourner viser heller ingen tegn på liv. Den har været i Hab’ets dejligt varme miljø hele natten, med masser af lys på sine skinnende rene solceller. Måske kører den stadig et udvidet selvtjek, eller forbliver ubevægelig indtil den hører fra landingsmodulet. Eller noget i den retning.
Jeg er nødt til at skubbe det ud af tankerne et øjeblik.
Pathfinder LOG:SOL 0
BOOT SEKVENS INDLEDT
TID 00:00:00
STRØMSVIGT FUNDET
TID/DATO IKKE SIKKER
INDLÆSER OS …
VXWARE OPERATIONSSYSTEM ©
WIND RIVER SYSTEMER UDFØRER HARDWARE KONTROL:
INT. TEMPERATUR: –34 gr.C
EXT. TEMPERATUR: UDE AF DRIFT
BATTERI: FULDT
HIGAIN: OK
LOGAIN: OK
VINDSENSOR: UDE AF DRIFT
METEOROLOGI: UDE AF DRIFT
ASI: UDE AF DRIFT
IMAGER: OK
ROVER RAMPE: UDE AF DRIFT
SOLAR A: UDE AF DRIFT
SOLAR B: UDE AF DRIFT
SOLAR C: UDE AF DRIFT
HARDWARE KONTROL UDFØRT
SENDER STATUS
LEDER EFTER TELEMETRISK SIGNAL
LEDER EFTER TELEMETRISK SIGNAL
LEDER EFTER TELEMETRISK SIGNAL
SIGNAL FUNDET …
Kapitel 11
”Vi får noget ind … ja … ja! Det er Pathfinder!”
Det overfyldte lokale eksploderede i klapsalver og jubel. Venkat klappede en ukendt tekniker på ryggen, mens Bruce triumferende boksede i luften med en knytnæve.
Det til formålet indrettede Pathfinder-kontrolrum var en bedrift i sig selv. Igennem de forløbne tyve dage, havde et hold af JPL’s ingeniører arbejdet i døgndrift med at samle forældede computere, reparere ødelagte komponenter, forbinde det hele i netværk og installere hastigt fremstillet software, der fik de gamle systemer til at interagere med det moderne Deep Space Netværk.
Selve lokalet plejede at være et mødelokale; JPL havde ingen ledige lokaliteter til det pludseligt opståede behov. Pakket som det var med computere og udstyr, blev det begrænsede rum direkte klaustrofobisk med de mange tilløbende, der nu pressede på, for at være med derinde.
Et kamerahold fra Associated Press trykkede sig op ad bagvæggen i et nytteløst forsøg på, ikke at komme i vejen for andre, mens de filmede det løfterige øjeblik. Resten af medieverdenen måtte stille sig tilfredse med AP’s livesending og afvente en pressekonference.
Venkat vendte sig mod Bruce. ”For fanden, Bruce. Der trak du virkelig en kanin op af hatten! Flot arbejde!”
”Jeg er bare chefen,” sagde Bruce beskedent. ”Tak gutterne, der fik alt det bras til at fungere.”
”Det kan du lige tro, jeg vil!” Venkat strålede som en sol. ”Men først skal jeg tale med min nye bedste ven!”
Venkat vendte sig mod manden med headsettet ved kommunikationskonsollen og spurgte: Hvad hedder du, min nye bedste ven?”
”Tim,” sagde han uden at fjerne blikket fra skærmen.
”Hvad sker der nu?” spurgte Venkat.
”Vi sendte automatisk telemetrien retur. Signalet når frem om lidt over elleve minutter. Når det sker, vil Pathfinder påbegynde high-gaintransmissioner. Det vil sige, at vi hører fra den igen om toogtyve minutter.”
”Venkat har en doktorgrad i fysik, Tim,” sagde Bruce. ”Du behøver ikke forklare transmissionstid for ham.”
Tim trak på skuldrene. ”Man ved aldrig med chefer.”
”Hvad var der i den transmission, vi modtog?” spurgte Venkat.
”Kun lige det skrabede. Et hardware selvtjek. Det viser en masse funktioner som værende ’ude af drift’, fordi de sad på panelerne, som Watney fjernede.”
”Hvad med kameraet?”
”Meldingen var, at dens kamera fungerer. Vi får det til at panorere så snart, vi kan.”
LOG NOTAT: SOL 97
Det virkede!
Vorherre på lokum, det virkede!
Jeg er hoppet i dragten og har lige set til landingsmodulet. High-gain antennen er rettet direkte mod Jorden! Pathfinder kan ikke vide noget som helst om, hvor den befinder sig, så den kan heller ikke på nogen måde vide, hvor Jorden er. Den eneste måde for den, at finde ud af det, er ved at opfange et signal.
De ved, at jeg er i live!
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det var en vanvittig plan, og af en eller anden grund virkede den! Jeg skal snart snakke med nogen igen. Jeg har tilbragt tre måneder som den ensomste mand i verdenshistorien, og endelig er det overstået.
Det kan godt være, at jeg ikke bliver reddet. Men jeg vil ikke være alene.
Under hele eftersøgningen af Pathfinder, forestillede jeg mig, hvordan dette øjeblik ville føles. Jeg tænkte, at jeg ville hoppe lidt rundt, juble og måske lette fra jorden (fordi hele denne skide planet er min fjende), men sådan var det slet ikke. Da jeg var tilbage i Hab’et og havde fået min EVA-dragt af, satte jeg mig ned på mit jordgulv og græd. Hulkede som et lille barn i flere minutter. Til sidst dæmpede jeg det til en stille snøften, og så mærkede jeg en uendelig ro falde over mig.
Det var en god følelse.
Det slår lige ned i mig: Nu da jeg måske kommer til at leve videre, må jeg hellere holde igen med at rapportere alle de pinlige øjeblikke. Hvordan sletter man lognotater? Det er ikke så ligetil … Jeg må se på det senere. Jeg har vigtigere ting at tage mig til.
Jeg har folk, jeg kan tale med!
Venkat smilede bredt da han indtog talerstolen i JPL’s presselokale.
”For lidt over en halv time siden, modtog vi en high-gain respons,” sagde han til den forsamlede presse. ”Vi dirigerede omgående Pathfinder til at tage panoramabilleder. Forhåbentlig har Watney en besked til os i en eller anden form. Spørgsmål?”
En skov af journalisthænder blev rakt i vejret.
”Cathy, lad os begynde med dig,” sagde Venkat og pegede på reporteren fra CNN.